January 29, 2007

Vind-industri lover milliardbesparelser
29-01-2007 19:16 Uffe Hansen
Vindmøllebranchen svarer nu kontant igen på dagens forsidehistorie i Jyllands-Posten, hvor det hævdes, at vindmøllerne dræner elkunderne for milliarder.
Ifølge avisen, som baserer sine oplysninger på tal fra Energistyrelsen og Rigsrevisionen, kostede strøm fra vindmøller elkunderne 1,7 mia. kr. – alene i 2005.
Men det mener brancheforeningen Vindmølleindustrien i en netop udsendt pressemeddelelse, er “direkte usandt”. I stedet sparer kunderne milliarder.
"For vindmøller har en prissænkende effekt på forbrugernes elregning, som Jyllands-Posten ikke medregner. Sandheden er, at forbrugerne i 2005 ville have betalt 1 milliard kroner mere for deres strøm, hvis der ikke havde været vindmøller," lyder det fra foreningens direktør Bjarne Lundager Jensen i meddelelsen.
http://borsen.dk/nyhed/103017/